Bohusleden
August 2023 - 5 dages solovandretur
Bohusleden er en af de mange vandringsleder – stisystemer, som findes i Sverige. Den starter syd for Gøteborg – på grænsen til Halland. Herfra går den nordpå ca. 350 km til Strømstad. Den sydlige del er for tæt befolket til mig, som gerne vil have det lidt alene, når jeg er på solotur. Jeg sidder og leder efter gode steder på nettet og er ved at ende med Blekingeleden, som jeg er sikker på er god, men som ikke er så anderledes fra det, som jeg har prøvet før.
Da jeg læser, at den mellemste del af Bohusleden er ret vildmarksagtig, så er beslutningen egentligt ret nem. Det lyder så tiltalende at skulle ind gennem Svartadalen, også selv om det er lidt kuperet.
Det er nemt at komme til Gøteborg, og så er det bare med en bus det sidste stykke til Kungëlv. Her går Bohusleden forbi lidt udenfor byen. Så jeg får pakket og kommer afsted – med en flixbus til Gøteborg, og videre med express-bussen til Kungëlv.
endelig afsted
Den første dag er nem. Med bussen og så en kort vandretur til et shelter ved Svartamossa uden for byen. Her er jeg stadig i befolket område, så der kommer en del mennesker forbi shelteret sådan en søndag aften, og jeg vælger at slå mit telt op bag shelteret, så jeg har lidt privatliv.
Næste dag kommer jeg fint afsted. Vejret er dejligt her i slutningen af august. Passende temperatur, ikke for varmt. Det har regnet en del for nogle dage siden, så skovbunden er meget våd og der er mudder mange steder med små omveje for at undgå at få våde fødder.
Jeg går etapen Fontin – Grandalen, som er på 16 km. Undervejs møder jeg skilt til Aleklätten, som er et udsigtspunkt. Der er 800 m derop, men det lokker med en god udsigt. Jeg lader rygsækken stå nede ved ruten og tager turen op uden oppakning. Det er stadig lidt overskyet, men udsigten er nu meget god alligevel, og det er rart at komme ud af al skoven og se det hele lidt fra oven.
Romesjön
Ned til ruten igen. Rygsækken står der endnu, og så er det afsted igen langs Bohusleden. Hen på eftermiddagen kommer jeg til Romesjön, som ligner en rigtig lækker sø, og jeg beslutter, at nu skal jeg da lige have en dukkert og få vasket sveden af. Samtidig kan jeg også lige få fyldt vand i mine tomme flasker.
I det samme kommer der en dame fra et svensk miljø-kontor og skal til at tage prøver af vandkvaliteten. Miljødamen fortæller, at det er en rigtig dårlig idé at drikke vandet fra søen. Der holder en stor flok gæs til, som skider i vandet, så det er ikke drikkevand – heller ikke selv om det bliver kogt. De næste søer ved hun ikke noget om, men hun har en liter vand i bilen, som er tappet hjemme hos hende selv, og som jeg gerne må få.
Vand
Jeg får taget min svømmetur og går videre. Men kun med lidt over en liter vand. Det er altid rart at gå efter en tur i vandet. Kroppen er kølet ned, og farten bliver sat lidt op. I hvert fald for en stund. For det kuperede terræn begynder at melde sig, og jeg er ved at være træt. Det er første dag, og rygsækken er tung med både telt, sovepose og mad til 4 dage endnu. Plus de fyldte vandflasker.
Jeg har fyldt en tom flaske med vand fra et vandløb, og det var godt, for jeg kan ikke finde det shelter, som ellers er vist på kortet, og klokken er efterhånden mange, så jeg ender med bare at slå teltet op lige før Grandalen. I skovbunden fyldt med mos. Men ikke i nærheden af drikkevand. Her er nogenlunde fladt, og der er dejlig blødt, og så længe der er aftensol er her også rart. Men så snart solen er væk, kommer alle myggene. Maden bliver spist inde i teltet, mens jeg sidder og glæder mig over at jeg valgte at tage myggeteltet med – ikke hængekøjen.
Nu bliver det hårdt
Natten går fint, jeg får sovet dejligt, og jeg er ikke specielt øm eller træt fra igår. Det er godt, for det er nu at det hårde for alvor begynder. Etapen Grandalen – Bottenstugan er på 8,5 km, men det er skønnet at den tager 3-4 timer at gå. Det er altså ret langsomt, men det giver helt sig selv, for den starter ud med en ret stejl stigning. Så nedad, op igen – måske et kort fladt stykke, men kun for at gå temmelig stejlt op eller ned lige bagefter. Men de gode udsigter følger jo med, og det er fantastisk at gå alene flere timer ad gangen og hygge i skoven.
Efter et par km finder jeg det lækreste spritnye shelter med tilhørende sø og badebro. Her kan jeg godt lige snuppe en formiddagsmad og en svømmetur. Da jeg går videre kommer endnu et shelter lige ud til en sø igen. Det er for tidligt at slå lejr, så jeg fortsætter mod Bottenstugan.
I en lysning dukker et lille “stenhus” op eller måske skulle jeg hellere sige jordhule. Her boede en fattig familie i 1800-tallet. 2 voksne og 4 børn. Mit myggetelt er jo luksus i den sammenhæng… Måske ikke så tæt, men helt klart med mere lys.
bottenstugan
Bottenstugan skulle være en stor plads som også skilter med toilet. Jeg kan se, at der er huse i nærheden, så jeg håber, der er vand, for jeg har næsten ikke mere vand i mine flasker. Det gik i øvrigt fint med det vand fra vandløbet. Jeg kogte det og brugte det til te og havregrød, og maven har det fint.
Det viser sig ganske rigtigt, at Bottenstugan er en stor plads. Her er 3 shelters, et muldtoilet og en skraldespand. Og en stor parkeringsplads. Det er et sted, hvor de lokale tager ud og lufter hunde og går søndagstur, men her er ikke noget vand at få. Jeg har under en halv liter tilbage. Jeg snakker lidt med en tysker, som tumler rundt med sit barn. Hun kender ikke området, men de har 1,5 liter vand i autocamperen, som jeg gerne må få. Jeg siger ja tak, holder en god lang sen frokostpause og fortsætter på den næste etape, som også er i den hårde kategori…
Hvor finder jeg vand ?
Den næste etape er Bottonstugan – Lysevatten. Den er på 12 km og hører også til i den hårde kategori. Jeg begynder at gå, og selv om det ikke fremgår af kortet, så møder jeg det ene lækre shelter efter det andet. Efter ca. 4 km kommer jeg til Härsvatten – endnu en dejlig sø og med nogle fine shelters omkring. Ikke langt fra shelterpladsen går et næs ud i søen og her er der et par telte slået op. Det bliver min eneste nat i shelter, og det er godt at ligge helt fladt og vandret. Men der summer da et par myg i nattens løb, og jeg er helt bestemt stadig glad for mit myggetelt.
Da jeg ankommer, er der allerede en mand på pladsen. Han kører mountain bike, har lavet bål og har lige kogt vand i en kedel. Så jeg får smidt rygsækken og sætter mig ved bålet og får en kop te, inden den obligatoriske tur i søen. Der ligger også et par stykker i telt ude på næsset, så her er lidt hyggesnak, men det er også tydeligt, at de fleste er afsted alene og vil helst bare sidde og hygge alene.
Vejret kan jeg ikke klage over. Det bliver endnu en aften med blikstille vand i søen – og te lavet på vand fra søen.
svartadalen
Næste dag kan jeg godt mærke, at kroppen er ved at være lidt træt. Hvis jeg skulle gøre turen om, så ville jeg lægge en hviledag ind her. For det er virkelig et smukt sted, og jeg kan næsten ikke få taget mig sammen til at gå videre. Det bliver godt hen på formiddagen før jeg kommer afsted.
Jeg mangler ca. 8 km af etapen. Det er 6 hårde km i kuperet terræn, og 2 km på en lille grusvej, hvor det går meget nemmere og jeg suser derudad med dobbelt hastighed. Jeg er gennem Svartadalen nu, og jeg har kun mad til en enkelt overnatning mere. Jeg vil gerne nå et stykke længere, så jeg ikke skal gå så langt på sidste dagen.
Jeg fortsætter et stykke endnu – ad små grusstier, og jeg skyder en genvej langs landevejen et lille stykke. Jeg har udset mig en lille sø lidt længere fremme. Den hedder St. Hallbovatten. Jeg er ret heldig, for jeg finder en sti ved en lille parkeringsplads. Den fører ned til søen og der er et lille stykke, hvor jeg kan se, at der før har været slået telt op. Der er endda et par flade sten ud mod søen og et par havestole. Så jeg kan sidde i aftensolen i vandkanten og nyde livet endnu engang. Og nyde at min gamle krop egentligt klarer det meget godt – selv mine storetæer, som altid er mit ømme punkt. For det er en ret hård rute, og jeg har en ret tung rygsæk.
Vandet jeg fik af tyskerne er drukket, så nu er jeg på kogt søvand resten af turen. Men det går fint – ingen problemer med maven.
Nu er der kun en let etape på ca. 9 – 10 km tilbage. Jeg forlader Bohusleden og går de små grusveje ind til byen Lilla Edet. Herfra kan jeg komme med bus og tog tilbage til Gøteborg og videre derfra og hjem.
Hjemad
En rigtig fin tur. Jeg synes, jeg har fortjent både cola og kanelsnegle på vejen hjem. Jeg er glad for, at jeg tog tarp og myggetelt med. Det giver en kæmpe frihed at kunne slå teltet op, hvor det passer mig, og jeg sov faktisk i teltet 3 ud af 4 nætter. Jeg er lidt skuffet over, at mit helt nye kort viste nogle shelters, som jeg ikke kunne finde i virkeligheden, og at jeg mødte adskillige shelters i virkeligheden, som ikke var tegnet ind på kortet.
En anden ting er, at det blev så stort et issue at finde vand på turen. Selv om jeg arbejder en del på at begrænse min vægt i rygsækken, så har jeg besluttet at have et filter med på næste tur, så jeg er sikker på at have rent vand. Og måske betyder filteret, at jeg kan nøjes med mindre end de 5 vandflasker, dvs. 2,5 liter, som jeg plejer at bære på.
Vil du selv afsted?
Hvis du selv vil afsted, så hjælper jeg gerne. Alle dage har jeg tracket den rute jeg gik.
Jeg har også registreret, hvor shelterne lå, så hvis du bruge dem i din planlægning, er du velkommen. Hvis du ikke er til så anstrengende en tur, kan du fx. stille din bil ved Bottenstugan og vandre derfra. Så sparer du en del oppakning, og du starter vandreturen lige midt i det smukkeste terræn.
