<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1534011543679989&ev=PageView&noscript=1" /> Vandreklubben
Logo
Logo

Vandreklubben

Vandreklubben er for dig, som er glad for at vandre, og gerne vil gøre det sammen med andre - og som måske ikke kommer afsted så tit alene. En dag om måneden fra marts til november – dog ikke i juli – tager vi på vandretur et sted på Sjælland. Turene er på 15 – 20 km og foregår primært om søndagen.

Hvad er vandreklubben ?

Filosofien bag Vandreklubben er, at det skal være nemt at komme ud at vandre. Derfor har jeg planlagt ruten hver gang og sørget for frokost til os. Det eneste, du skal gøre, er at tage vandrestøvlerne på, fylde en drikkedunk og møde op på det aftalte sted.

Vi skaber en fast gruppe, så du altid har nogen at vandre sammen med. Det er de samme som kommer hver gang, så efterhånden lærer vi hinanden godt at kende og det sociale bliver en vigtig faktor.

Hvem er Vandreklubben for?

De faste månedlige ture er kun for medlemmer. Du har mulighed for en enkelt prøvetur for at se, hvad Vandreklubben er. En prøvetur koster 200 kr. Efterfølgende vælger du, om du vil være medlem. Et medlemskab på 6 ture koster 1500 kr for 6 ture.

Hvis du ikke kan alle datoer i 2024, kan du gemme nogle af turene til næste år. Du skal se de 6 ture, som et klippekort.

Når vi nærmer os en tur, vil du få mere info via nyhedsbrevet, så tilmeld dig nederst på siden, hvis du ikke allerede har gjort det.

Jeg glæder mig til en masse dejlige vandreture.

Næste ture med Vandreklubben

17. marts - Tystrup Sø, Suserup skov og Næsbyholm

14. april - Holbæk Fjord, Tempelkrogen og Munkholmbroen

12. maj - Avnø og Svinø

1. - 2. juni - Weekend på Ven - Særskilt tilmelding

18. august - En hemmelig tur, men den bliver god

15. september - Stevns Klint

6. oktober - Ordrup Næs.

Hiking Viking ApS

Haraldstedvej 99

4100 Ringsted

6014 4193

CVR. nr 42520209