Lige siden ca. år 1000 har der boet mennesker på Kap-halvøen, hvor Kap det Gode Håb ligger ude på sydspidsen, og i området omkring Cape Town. Det var Khoi-Khoi-stammen, som boede her med deres kvæg.

De var trukket herned fra nordøst – fra det område, som idag hedder Botswana – efterhånden som de ikke længere var jægere og samlere, men kvægfolk, som havde brug for store arealer til græsning af deres kvæg.

Oprindelige Sydafrikanske folk, som levede bl.a. ved Kap det Gode Håb.

Oprindelige Sydafrikanske folk

Idag findes der ikke flere rene Khoi-Khoi-mennesker. De blev udryddet af de hvide, især ved at de hvide byttede sig til deres kvæg for alkohol eller smittede dem med sygdomme, som de ikke kendte og derfor ikke havde noget immunforsvar imod. Men der findes efterkommere, som har Khoi-Khoi-blod i årene blandet med enten hvide eller andre afrikanske stammer. Det er smukke – lidt lyse mennesker med fine træk, og der er en tendens til at kvinderne får store bagdele. De kaldes også for Bushmen. Det var dem, som lavede hulemalerier, som vi stadig kan finde forskellige steder i Sydafrika og Namibia.

De første europæere

De første europæere, som kommer til Cape-halvøen og Sydafrika er hverken hollændere eller englændere. Det er portugisere. I 1488 kommer Bartolomew Dias – via en lang omvej, og i 1497 kommer Vasco Da Gama. Punktet, som idag er Kap det gode Håb blev egentligt kaldt Cape of Storms af Bartolomew Dias, men Kong John af Portugal ændrede navnet Kap det gode Håb. Det lyder også mere optimistisk, men Cape of Storms forklarer bedrer de ca. 650 skibsvrag, som er i området.

Det gamle fyrtårn ved Kap det Gode Håb

Fyrtårnet ved Kap det gode håb

Det sydligste punkt på Kap-halvøen kaldes for Cape Point. Dette er IKKE det sydligsted punkt i Afrika, for det ligger ca. 200 km længere mod øst og ligger ca. 40 km længere mod syd. Dette punkt hedder Cape Agulhas – mere om det i en anden gang.

Portugiserne går i land og får nye forsyninger – formentligt tager de også nogle slaver med ombord, – det gjorde man som regel dengang – men portugiserne er ved at finde søvejen til Indien, så de er ikke interesserede i selve landet Sydafrika. Slaverne var fra Khoi-Khoi-folket, og ikke ret hårdføre, så hvis de var med ombord, så døde de, og derfor findes der ingen efterkommere af Khoi-Khoi-folk i Indien idag. At de ikke var hårdføre gjorde at det blev uinteressant at fange dem og tage dem med ombord.

Først i 1652 kommer hollænderne til det som i dag er Cape Town. Læs mere om det her

I 1988 – altså 500 år efter at Diaz havde rundet Afrikas sydspidser – var der en portugiser, som byggede en kopi af Diaz´skib og sejlede samme tur. Dette skib findes idag på museet i Mosselbay. I mine øjne ligner det en lille plimsoller, når jeg tænker på hvor store bølger og klipper, der er langs kysten. Men skibet klarede altså turen fra Portugal – oven i købet på kun 3 måneder. Diaz brugte 6 måneder.

Kopi af skibet, som Bartolomew Diaz sejlede i fra Portugal og rundt om Kap det gode Håb.

Kap det gode håb – Vandring

Langs kysten mod det indiske ocean løber en højderyg. Herfra er der fantastisk udsigt mod fyrtårnet ude ved Cape Point. Det er lidt krævende vandring, men utrolig smukt.

Atlanterhavskysten er også smuk, men mere flad, og så går der en del antiloper og zebraer, som er hyggelige at vandre imellem.